
Oplyst af dit lys
Jesus
står du hos mig
Viser mig respekt
som jeg viser dig ærbødighed
Hver eneste kærlige ord
du sender mig
frembringer tusinde tårer
Gennemstrømmer mig
sender tråde rundt
af elektriske vibrationer
der ryster min krop
Du løfter mit blik
lader mine øjne
møde dig
Jesus
som du hænger der på korset
Så fredfyldt ser du ud
som et lille barn
i drømmeland
For skriftens ord
er fuldbragt
Pisk
Torne
Nagle
Hadske tilråb
Hånende ord
Slag af sten
Spyt med væmmelse
Men du elskede
og du tilgav
Som jeg står her
møder dit blik
af bundløs kærlighed
er det svært at forstå
at så meget had
så meget smerte
udstråler så meget kærlighed
Vil jeg nogensinde kunne vise
taknemmelighed nok
ærbødighed nok
kærlighed nok
tilbedelse nok
til blot at opveje
lidt af dette
Vil jeg nogensinde kunne forstå
hvor onde
hvor selviske
mennesket
kan være
Du gav dit liv
Tog vores synder
Og historien ville gentage sig
om du var blandt os i dag
Verden er en anden
mennesket det samme
Tilgiv os vores synder
Jesus
Lad dit blod
Lad dit legeme
Flyde i vores hjerter
Oplys os af din kærlighed
Omvend os
fra griske
egoistiske
hadefulde væsener
til din kærlighed
Jeg giver dig
mit hjertes
sande tårer