Jeg stod på toppen af bjerget
Det smukke blå hav
slog mod dets sider
Fuglene fløj tæt forbi mig
Jeg mærkede
suset fra deres vinger
Solen glimtede i vandets overflade
som den dykkede ned bag horisonten
En trykken i brystet
der stadig fortalte mig
at hvad jeg søgte
endnu ikke var fundet
Det næsten omsluttende mørke
blev brudt
Hvidt lys
splittede luften omkring mig
Strålende
uden at blænde
Varmt
uden at brænde
Det hjerte
hvis klagesang
jeg havde ignoreret
standsede
Fra centrum af centeret
udsendtes lys
der forenedes
med lyset omkring mig
En gennemstrømning af energi
En vækkelse af vished
En pludselig mening
forståelse
og fyldestgørende tryghed
tegnedes for mine øjne
og jeg lod mig falde
Mærkede vinden
blidt kærtegne mig
i farten ned
der føltes som slowmotion
Jeg var en fugl
uden vinger
Jeg var mig
uden frygt
Jeg var en blind
der blev seende
Hvad jeg havde mistet
blev mig givet
Og du greb mig
satte mig nænsomt
i den ventende båd
Du pustede vind i sejlene
og sendte mig af sted