Kaldet hjem
Kæreste bror, Jesus. Du har åbnet porten ind til vores Fars rige. For det kan jeg ikke vise min taknemmelighed nok. Mens jeg vandrer mine dage på denne jord, i dit lys, kan intet ryste mig bort fra sandheden. At du venter på mig sammen med Far i Evigheden. Ved dit bord har jeg en plads, og vi skal feste sammen for alle, der har set sandheden.
Hvad betyder det, at jeg skal vandre i mørke timer, igennem ørkener og følge forkerte veje, fordi jeg overhører din stemme? Intet! Hvad betyder det, at jeg må føle sorg og mærke triste stunder? Intet! For du har sørget for, at jeg aldrig skal dø, men få plads i Himlen. Du vil tage imod mig som en værdig tjener og søster. Den løn du har til mig, giver mig styrke til at møde, hvad denne verden har at tynge mine skuldre med. Den fest der venter, giver mig mod til at kæmpe med, hvad der måtte komme, for at blive lig dig.
Du har igennem din død banet vejen til, at jeg, når jeg kommer hjem kan smelte sammen med dit hjerte på en sådan måde, at mit bliver som dit. Jeg vil forvandles til den ro, glæde og kærlighed du er.
Når du kalder mig hjem, skal jeg rejse mig fra min grav. Jeg vil dykke ned i vores Fars flod af levende vand, og for evigt skal vi forenes.