Kærlighed Til Jeg'et
Tak Far, at du har skabt mig, som jeg er. At du viser mig, at elske mig selv, er starten til at elske andre mennesker. At du renser mig for alt, der måtte misfarve dine tanker om mig. Tanker som kun består af kærlighed.
Tak Far, at du i mit hjerte åbner for den sandhed, at jeg er et smukt menneske skabt i dit billede. At du åbner mine øjne for skønheden i mig. At du åbner mine ører for sandheden om, at jeg er elskelig.
Tak Far, at du ser mig med en Fars kærlige øjne. At du underviser mig i, at den kærlighed du bringer mig, skal jeg se mig selv med. At i dit lys forsvinder alt negativt om min egen person. Om mit eget værd. I din kærlighed til mig, lader du mig vide, at jeg er et ønsket barn. Lader du mig se, at jeg er alt værd. Hvert eneste hår på mit hoved, hver eneste fregne, alt har du skabt i kærlighed. Alt er i dine øjne skønhed.
Tak Far, at du lærer mig at se mig selv med dine øjne.
