Gå til forsiden - Fra guds hjerte - topfoto

 

”Lad Gud være jeres forbillede i alt hvad I gør.”
- Efeser. Kap. 5:1

I jesus fodspor

Tak Jesus, min elskede bror, at du ofrede dig for min skyld. At jeg igennem din kærlighed kan lære at elske mine brødre og søstre, som du elsker. At jeg kan se dem med dine øjne og ikke mine menneskelige. At jeg ser ånden i dem og ikke det ydre.

Tak Jesus, at du i mit hjerte har lagt et dybt ønske om at vokse i lighed med dig. At jeg ser og forstår, at intet andet er mere værd. I dine fodspor vil jeg vandre. I kærlighed vil jeg tage de brudte hjerter i min favn og lade dem få sæde i mit hjerte. Som du modtog uden forbehold, vil jeg lære at gøre det samme. Og jeg beder til, at du vil rense mig i dit blod, at jeg i visdom må se sandheden i alle mennesker på min vej. Jeg vil møde den fattige som den rige i din Ånd. Jeg vil omfavne hvert menneske i dit lys og modtage dem med dine ord. Længslen i mit hjerte, om fuldt at smelte sammen med dit, vil jeg i stolthed forkynde på min vej. Ilden du har tændt i mig, vil jeg viderebringe i ydmyghed.

Jeg beder dig Jesus, at forvandle det i mig, jeg ikke selv magter. At gøre mig opmærksom på, når jeg ikke lever efter dit hjerte, men lader mig styre af mit kød. Jeg beder om, at du må åbenbare det, der måtte ligge skjult i mig. At du renser mig fra alt, der ikke bringer kærlighed til mine brødre og søstre.

Kæreste Jesus, lær mig at elske som du.

Forside Hjertes tørst Guds kærlighed Digte Bøn Om fragudshjerte.dk Kontakt

Bøn


Besøg bloggen

Her deler jeg andre tanker og inspirationer fra Gud.

Blog: Hjertes stemme